Persondatapolitik

Danoffice IT Green prioriterer korrekt og lovlig behandling af personoplysninger højt. Det er afgørende for os, at du kan have tillid til, at dine oplysninger behandles sikkert og lovligt.

Danoffice IT Green er efter Databeskyttelsesforordningen (EU-forordning 2016/679) og Databeskyttelsesloven forpligtet til at beskytte personoplysninger, som behandles om kunder, leverandører, samarbejdspartnere, medarbejdere og øvrige fysiske personer.

I denne persondatapolitik kan du læse nærmere om, hvordan vi generelt behandler personoplysninger, og ud fra hvilke principper behandlingen foregår i de tilfælde, hvor det er overladt os at behandle personoplysninger. Vi forklarer også, hvilke typer oplysninger vi indsamler, og hvad vi behandler dem til, og hvilke rettigheder du har, hvis eller når vi behandler oplysninger om dig.

Vi prioriterer korrekt og lovlig behandling af personoplysninger højt. Det er afgørende for os, at du kan have tillid til, at dine oplysninger behandles sikkert og lovligt.


Hvem er persondatapolitikken for?

Vores persondatapolitik er en information til alle, som vi behandler personoplysninger om. Vores persondatapolitik er samtidig et tillæg til vores interne retningslinjer, som gælder for alle vores ansatte.

 

Vores grundlæggende behandlingsprincipper

Danoffice IT Green behandler personoplysninger i det omfang, at dette er nødvendigt for at kunne opfylde virksomhedens funktion som leverandør og forarbejder af nyt og brugt IT udstyr.

Vores behandling af personoplysninger sker på lovlig og fair vis og fuldstændig i overensstemmelse med registreredes rettigheder. De personoplysninger, vi behandler, skal være korrekte, og de skal opdateres og berigtiges ved ændringer og ukorrekte personoplysninger. Vores behandling af personoplysninger er tidsbegrænset (se hertil afsnittet vedrørende sletning). Al behandling af personoplysninger anses for fortroligt.

Danoffice IT Green står inde for, at vores medarbejdere er indforstået med, at behandling af personoplysninger skal ske i fortrolighed og i overensstemmelse med persondatalovgivningen.

 

Vores grundlæggende principper for behandling af persondata er

  • Alle, vi behandler personoplysninger om, skal være trygge ved vores behandling
  • Vi har defineret et sagligt formål, forinden vi begynder at behandle personoplysninger
  • Vi har indrettet os, så vores behandling sker i overensstemmelse med Databeskyttelsesforordningen og Databeskyttelsesloven.

Behandlingsaktiviteter

Vi gennemfører som dataansvarlig en række behandlingsaktiviteter, som navnlig omfatter personaleadministration, gennemførelse af kundesamarbejder og leverandørsamarbejder samt markedsføringsaktiviteter. Vi fører internt fortegnelser over vores behandlingsaktiviteter.

 

Personaleadministration

Vi orienterer internt vores medarbejdere om vores behandling af personoplysninger om dem.

 

Kundesamarbejder

Vi indsamler og behandler nødvendige personoplysninger for at kunne samarbejde med vores kunder. Vi bestræber os på kun at indsamle de oplysninger, som er nødvendige for gennemførelse af samarbejdet, herunder opfyldelse af vores forpligtelser.

I forbindelse med kundesamarbejder indsamler og behandler vi typisk kun almindelige personoplysninger, såsom navn, adresse, telefonnummer, e-mailadresse og tilsvarende kontaktoplysninger på kundens ejere og kontaktpersoner. Personoplysningerne indsamles ved anvendelse af vores interne IT-system, og lagres i vores kundedatabase.

Herudover vil indgå oplysninger, som udveksles med os, eksempelvis e-mailkorrespondance, telefonnotater, anden post mv. Behandling af sådanne personoplysninger er nødvendige for at forfølge vores legitime interesser i forhold til administration af vores virksomhed og gennemførelse af forpligtelser over for kunder.

Leverandører og øvrige samarbejdspartnere

Vi indsamler og behandler nødvendige personoplysninger for at kunne samarbejde med vores leverandører og øvrige samarbejdspartnere. Vi bestræber os på kun at indsamle de oplysninger, som er nødvendige for gennemførelse af samarbejdet, herunder primært opfyldelse af vores forpligtelser og varetagelse af vores interesser i forhold til forarbejdelse og salg af IT udstyr og tjenesteydelser.

I forhold til leverandører og andre samarbejdspartnere indsamler og behandler vi typisk kun almindelige personoplysninger så som navn, adresse, telefonnummer, e-mailadresse og tilsvarende kontaktoplysninger på relevante kontaktpersoner.

Herudover vil indgå oplysninger, som udveksles med os, eksempelvis e-mailkorrespondance, telefonnotater, anden post mv. Behandling af sådanne personoplysninger er nødvendig for at forfølge vores legitime interesser i forhold til administration af vores virksomhed og den almindelige virksomhedsdrift.

 

Markedsføringsaktiviteter

Vi indsamler og behandler personoplysninger i forbindelse med vores markedsføringsaktiviteter. Vi bestræber os på, at vi kun indsamler de nødvendige personoplysninger for at kunne opnå det markedsføringsformål, som vi har defineret.

Vores overordnede markedsføringsaktiviteter omfatter blandt andet udsendelse af nyhedsorienteringer og anvendelse af cookies på hjemmeside. For vores nyhedsorientering har vi etableret særskilte vilkår, ligesom vi har en cookie-politik på vores hjemmeside.

 

Hvor indsamler vi oplysninger fra?

De personoplysninger, vi indsamler og behandler, indsamler vi fra de registrerede personer selv eller deres arbejdsgiver, såfremt der er tale om en leveringsaftale med virksomheder.

Videregivelse af personoplysninger

Afhængig af, hvilke personoplysninger der er tale om, behandlingsformålet og den sammenhæng, personoplysningerne indgår i, kan vi videregive personoplysninger til tredjemand, herunder også en offentlig myndighed som eksempelvis en kommune eller SKAT mv. Hvis personoplysninger behandles som led i en leverings- eller samarbejdsaftale med en virksomhed, videregives oplysninger om virksomhedens ansatte til virksomheden.

Vi deler også i en vis udstrækning personoplysninger med leverandører, når det er nødvendigt for opfyldelse af samarbejdets formål. Vi sikrer os, at vi ved videregivelse af personoplysninger har det fornødne behandlingsgrundlag for en videregivelse.

 

Behandlingssikkerhed

Vi sikrer fortrolighed, integritet og tilgængelighed af de personoplysninger, vi behandler gennem tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger.

Vores tekniske sikkerhedsforanstaltninger omfatter sikkerheden i den IT-understøttelse, vi anvender i vores forretning. Vores organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger omfatter, at vi har fastsat retningslinjer og politikker, som vores ansatte skal efterleve. Vi følger op herpå, og vi uddanner vores medarbejdere i passende omfang.

Vores behandlingssikkerhed for personoplysninger omfatter også, at vi sikrer en lovlig behandling, herunder, at vi overholder de behandlingsprincipper, persondatalovgivningen påkræver, samt, at vi sikrer, at vi har et behandlingsgrundlag for vores behandlinger.

 

Sletning

De personoplysninger, vi indsamler og behandler, sletter vi, når vores behandlingsformål er opfyldt, og vi dermed ikke længere har behov for oplysningerne. Kontakt os, såfremt personoplysningerne ønskes slettet øjeblikkeligt.

Registreredes rettigheder

De personer, vi behandler personoplysninger om, har efter persondatalovgivningen en række rettigheder, som vi respekterer. Rettighederne omfatter:

Retten til at modtage oplysninger om behandling af personoplysninger

Du har ret til at modtage oplysninger om, hvilke oplysninger vi behandler om dig, og til hvilke formål, hvem vi deler oplysningerne med mv. Disse oplysninger modtager du som udgangspunkt, når vi indsamler oplysningerne konkret, eller første gang vi henvender os til dig.

Retten til indsigt

Du har ret til at spørge om indsigt i, om vi behandler oplysninger om dig, samt i givet fald også at få oplyst hvilke oplysninger.

Retten til berigtigelse eller sletning

Du har ret til at få urigtige oplysninger om dig selv berigtiget (rettet). Dette omfatter også, at du i nogle situationer kan få suppleret de oplysninger, vi har registreret om dig. I nogle situationer har du også ret til at få slettet de oplysninger, vi behandler om dig, forinden det tidspunkt hvor vi alligevel ville slette oplysningerne efter vores almindelige sletteprocedurer.

Retten til at få begrænset behandling af oplysninger

Du har i nogle situationer ret til, at vi begrænser de behandlinger, vi udfører på dine personoplysninger. Det er navnlig, hvis du mener, behandlingen er ulovlig, eller hvis du bestrider oplysningernes rigtighed.

Retten til at få udleveret oplysninger om sig selv (dataportabilitet)

Du har i nogle situationer ret til at få oplysninger om dig selv udleveret i struktureret form og i et almindeligt læsbart format. Det kaldes ret til dataportabilitet.

Retten til at gøre indsigelse mod behandling

Du har ret til at gøre indsigelse mod vores behandling. Vi må derefter kun behandle oplysningerne, hvis vi kan påvise nogle vægtige legitime grunde til behandlingen, der går forud for dine interesser.

Retten til at trække et samtykke tilbage

Hvis vi behandler oplysninger om dig på baggrund af dit samtykke, kan du altid trække et sådant samtykke tilbage. Hvis du tilbagekalder dit samtykke, må vi ikke fremadrettet behandle oplysningerne om dig, medmindre det er tilladt, at vi fortsætter behandlingen på baggrund af et andet behandlingsgrundlag. Det kan eksempelvis være, fordi vi er forpligtet til det, eller vi har en aftale med dig, som vi skal opfylde.

Hvis du som registreret vil udnytte dine rettigheder, kan du kontakte os. Vores kontaktoplysninger finder du nedenfor.

Klage

Hvis du er uenig eller utilfreds med den måde, vi behandler dine personoplysninger på, kan du klage over behandlingen. Vi håber, at du i første omgang vil klage direkte overfor os.

Du bedes sende din klage til Danoffice IT Green til
Lars Baun (CEO), Danoffice IT Green – lbj@danofficeit.com

Vores øvrige kontaktoplysninger finder du nedenfor. Du har også ret til at indgive en klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med den måde, vi behandler dine personoplysninger på. Du finder Datatilsynets kontaktoplysninger på www.datatilsynet.dk.

Vores kontaktoplysninger
edgemo green
Delta 8
DK-8382 Hinnerup
CVR nr. 32 84 06 47
Tel. (+45) 86 19 90 19

Vores databeskyttelsesansvarlige kontaktperson er
Kim Tovgaard, edgemo green
E-mail: kt@npvision.dk

Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål, eller hvis du ønsker at benytte dig af dine rettigheder.

 

Opdatering af vores persondatapolitik

Fra tid til anden vil det være nødvendigt for os at opdatere denne persondatapolitik. Vi gennemgår regelmæssigt vores persondatapolitik for at sikre, at den er opdateret, retvisende og i overensstemmelse med gældende lovgivning og principper for behandling af personoplysninger.

Vi offentliggør nye versioner på vores hjemmeside edgemogreen.com

Lad os hjælpe med jeres brugte it