Danoffice IT Green – tidligere Npvision Group og edgemo green – blev grundlagt i 2010 af Niels Peter Holm, som nu er Executive Vice President i Danoffice IT.

Siden starten har vi arbejdet med bæredygtig og cirkulær økonomi og har udviklet en unik afsætningsplatform for brugt it-udstyr fra virksomheder i ind- og udland. I dag er vi en del af Danoffice IT. Det er der god synergi i.

For med skarpt fokus på blandt andet bæredygtighed er Danoffice IT førende leverandør af it til IGO'er og NGO’er verden over, foruden at levere it-infrastruktur til offentlige og private organisationer i ind- og udland. 

Fællesskabet understregede vi i 2023 ved at skifte navn til Danoffice IT Green og i 2022 ved at flytte sammen med Danoffice IT. Trods navn- og adresseskift, er der dog intet ændret i dét, vi gør. Vi køber stadig jeres brugte it-udstyr – og vi aftager uanset produkt og producent.

Fundamentet

Kort fortalt giver vi brugt it-udstyr nyt og forlænget liv. Det bidrager til at mindske miljøbelastningen, og så er det til gavn for forretningen for jer, der lader jeres brugte udstyr videresælge. Naturligvis så Niels Peter Holm også selv en forretningsmodel i konceptet, da han startede vores virksomhed, men først og fremmest handler det om at skabe noget meningsfuldt. Noget, som gør en forskel.

 

Den stigende opmærksomhed på miljø og klima har skabt en ny bevægelse. Flere virksomheder handler på vegne af miljøet, og med et økonomisk incitament for at gensælge it-udstyr har vi i Danoffice IT Green i dag opbygget en unik og sund forretning.

Vi tror på, at vi endnu kun har set starten af den nødvendige opmærksomhed omkring genbrug og dermed også gensalg af brugt it-udstyr. En bevægelse, vi er stolte af at være en del af.

Kreditrating AAA

Helt fra starten har det været vigtigt for os at skabe en virksomhed, hvor god gammeldags service er i centrum. Derfor har alle vores ansatte en høj faglighed og tung erfaring fra it-branchen.

 

I tre år har vi opnået en AAA-kreditrating. Det understreger for os selv og omverdenen, at vores forretning er sund og stabil. AAA-ratingen tildeles af Dun & Bradstreet og kun til virksomheder med "en særdeles god evne til at imødekomme aktuelle betalingsforpligtelser".

Omtanke for miljøet

Det er helt centralt, at det, vi laver, er meningsfuldt for os selv og vores omverden – og værdiskabende for vores kunder. Derfor er det af højeste vigtighed for os, at vi udfører vores opgaver med omtanke for miljø og klima. Vi har et skarpt fokus på bæredygtighed, og vi er stærkt inspirerede af den cirkulære økonomi, hvor vi bidrager til at sikre, at vi kan handle og producere innovativt med mindst mulig belastning for planeten.

Lad os hjælpe med jeres brugte it