image

Account manger

Npvision Group søger til sin organisation en erfaren Account Manager, som vil være med til at fortsætte virksomhedens positive vækst og videre udvikling.
Med reference til virksomhedens direktør, bliver du ansvarlig for salg af IT løsninger og produkter til virksomhedens definerede kundemålgruppe. Herudover vil du få ansvar for indkøb af brugt IT infrastruktur hos slutkunder og afsætning af samme til vores nationale og internationale partnere. Du vil blive en del af en virksomhed, hvor du vil få stor indflydelse på alle aspekter i salgsprocessen.

Dine hovedarbejdsopgaver vil omfatte følgende:
· Nysalg af IT løsninger og produkter til virksomhedens kundemålgruppe
· Indkøb af brugt IT infrastuktur hos slutkunder og salg af samme til partnere
· Opfølgning og afdækning af mersalgsmuligheder hos eksisterende kunder
· Vedligehold og udbygning af samarbejdsrelationer
· Udvikling og gennemførelse af forskellige marketingaktiviteter

Npvision Group tilbyder dig:
Npvision Group inviterer dig til at blive en del af en mindre, men ambitiøs IT virksomhed. Du vil blive inddraget i væsentlige forretningsmæssige beslutninger, og du vil få stor indflydelse på hvordan du strukturerer din egen hverdag.
Du vil få særdeles gode indtjeningsmuligheder, idet din gage vil bygge på en god fast løn og en attraktiv bonusmodel. Stillingen indebærer gode personlige og faglige udviklingsmuligheder.

Vores forventninger til dig:
Du har nogle års erfaring fra en lignende stilling med BtB-salg af IT løsninger og produkter, hvor du har opbygget solid faglig viden hvad angår software og IT infrastruktur løsninger indeholdende servere, storage og backup. Du kan dokumentere salgsresultater, og du har gennem struktureret salgsarbejde bevist, at du selvstændigt kan opbygge din egen kundeportefølje. Har du erfaring fra en en it-brooker virksomhed, og har du relationer ud over de danske landegrænser vil det være en fordel, men ikke et krav. Du trives bedst med at tage ansvar for alle processer i salgsarbejdet – lige fra kontakten med kunden over salget til indkøbet og levering. Du formår at analysere behov og finde de rette løsningsalternativer for dine kunder. Du behersker engelsk i både skrift og tale.
Du arbejder bedst selvstændigt, men du har samtidig forståelse for, at et samarbejde med dine leverandører og partnere er en væsentlig forudsætning for at få succes. Du er ansvarsbevidst, ordholden og har et højt aktivitetsniveau, der er over gennemsnittet. Du brænder for at skabe succes gennem dit salg, og trives allerbedst i en mindre organisation med en sund konkurrencekultur.

Tiltrædelse:
 Efter aftale

Read moreLess

åbn som pdf